Fælleslisten i Hillerød

...de røde i det grønne

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Fælleslisten - Liste T

Dyr kloak løsning

Email Udskriv PDF

Hillerød kommune indfører den dyreste og dårligste løsning på kloakproblemerne.
Fagfolkene er ikke i tvivl om at separatkloakering er den bedste og billigste ordning – men en gruppe borgere har formået at presse politikkerne i SF- radikale og socialdemokratiet til at vende på en tallerken og stoppe de planer vi har arbejdet med i 6-7 år.
Kloakker er et indviklet fagområde, og man kan ikke fortænke folk i at det er svært at overskue hvilken løsning der er den bedste.
Men man kan kræve af de valgte politikere at de sætter sig ind i tingene og gør det som er mest forsvarligt for helheden.
Venstre, DF og LA  var også for oplægget til spildevandsplan indtil de opdagede at der var stemmer i at støtte dem som ikke vil betale deres del.

Det kan jo godt gå at oppositionen er imod nødvendige løsninger, også når de godt ved at det er det rigtige – så vedtager flertallet det rigtige alligevel, problemet løses og oppositionen kan brokke sig alligevel.
Værre bliver det når de som er gået til valg på en ansvarlig miljøpolitik så pludselig springer fra. Det betyder oversvømmelser med spildevand i søer og åer, i kældre og på f.eks boldbaner og legepladser.
Det er ikke nogen sejr for demokratiet at en mindretalsgruppe får ret på flertallets bekostning. Demokrati er når man kan stole på politikkerne – at de gør det de har lovet også i modvind.

I stedet for at separere vil man nu lægge rør som er så store at de kan klare regnvandet også ved større regnskyl. Men ved endnu større regnskyl løber de over – ikke med rent regnvand men med opblandet spildevand med bakterier og hvad der ellers er i.
Denne løsning er cirka dobbelt så dyr. Det skal betales af alle borgere i byen med en stigning på ca 5 kr.  stigende til ca 10 kr pr kubikmeter spildevand. Gennemsnitsforbruget er 120 kubikmeter, altså 600 kr stigende til 1200 kr  om året pr husstand. Knapt halvdelen af husstandene har allerede betalt for separatkloak, og det skal nybyggerier også , så det er rigtig mange som skal betale 2 gange.

I Fælleslisten står vi ved vores miljøpolitik og vi prøver ikke at bilde folk ind at klimaforandringerne bliver gratis. Husk at vi låner verden af vores børn.

Tue Tortzen

 

 

 

Der er ikke arbejde til alle

Email Udskriv PDF

 

Der er jo ikke arbejde til alle

Af socialrådgiver Hanne Bathum og formand Tue Tortzen

3F Frederiksborg

 

En lang række stramninger og forringelser gør livet vanskeligere for folk som er faldet ud af arbejdsmarkedet.

Når dagpengeretten halveres falder man ud af A- kassen efter 2 år og må søge kontanthjælp.

Sygedagpenge-perioden begrænses til 22 uger, hvorefter de stopper eller bliver nedsat, hvis man er for syg til at arbejde.

Det er blevet helt udelukket at få førtidspension hvis eksperterne skønner at man kan arbejde i bare en time om ugen. Det er sjældent de kan anvise et job i en eller ganske få timer om ugen.

Skiftende regeringers logik er at hvis det er tilstrækkeligt hårdt at være arbejdsløs eller syg – ja så bliver man nok rask og finder et job.

Men jobbene er der ikke hverken til de syge eller til de raske.

Der er i gennemsnit 55 som søger på hvert job som slås op. De 54 bliver altså skuffede.

Det kunne være spændende med en undersøgelse af hvor mange arbejdsgivere som vil antage en der er så syg at hun kun kan arbejde en time eller to om ugen.

De nye stramninger på kontanthjælpen betyder regulær fattigdom

En enlig forsørger med 2 børn, som før kunne få kontanthjælp med en samlet støtte på kr.18.535 brutto bliver sat ned til 15.554 brutto pga. kontanthjælpsloftet, hvis han ikke har haft 225 arbejdstimer indenfor de sidste 12 måneder.

For en enlig over 30 år uden børn, gælder det at kontanthjælpsloftet udgør kr. 13.265 brutto (for både boligstøtte og kontanthjælpen)

For at undgå at blive ramt af kontanthjælpsloftet skal man have haft 225 timers arbejde indenfor de sidste 12 måneder.

Syge og andre i helt særlige situationer, kan blive fritaget for disse regler, hvor stramme de regler er afgøres af kommunen.

Det medfører en række sociale problemer

- Når der ikke er råd til huslejen eller mad sidst på måneden. Boligselskaberne imødeser store problemer – det går ud over de andre lejere hvis nogen ikke kan betale.

-Når børnene ikke kan gå til sport eller andet fordi der ikke er råd.

-Når man aldrig har råd til at deltage i noget som koster penge.

Det er beskæmmende at Danmark er nået dertil hvor man tager fra de fattigste for at få råd til at give skattelettelser til de bedst stillede.

Der er ikke mangel på arbejdskraft – der er mangel på arbejde.